Gå til forside

Patientvejledning


Printvenlig version

Operation for navlebrok
Navlebrok skyldes en svaghed i bugvæggen ved navlen. Gennem denne svaghed trænger fedtvæv eller tarm frem som en bule.

Vigtigt Inden operationen er det altid vigtigt at oplyse om, hvis du har pacemaker og om al medicin, du indtager - specielt blodfortyndende medicin som Magnyl og Marevan og midler mod depression.

Forberedelse før operationen
Ved behandling med blodfortyndende medicin (fx Magnyl eller Marevan) eller midler mod depression skal dette oplyses i god tid før operationen. Indkøb evt. smertestillende medicin og afføringsmiddel (fx Magnesia tabletter). Barber evt. hårvækst af i området.

Operationen
Indgrebet udføres i lokalbedøvelse. Huden over brokket åbnes. Ved mindre svaghed sys vævet sammen ellers indsys et nylon-net.

Efter operationen
Mod smerter: Lokalbedøvelsen holder 2-6 timer. Med mindre andet er aftalt tages almindelig håndkøbsmedicin mod smerter Paracetamol, Kodimagnyl eller Ibuprofen. Pga. tendens til forstoppelse efter operationen anbefales det at tage Magnesia tabl. 2 stk. om aftenen den første uge. Forbinding: Det er tilladt at tage brusebad fra 1. dag. Plasteret fjernes efter 3 dage med mindre andet er aftalt. Restriktioner: Det er tilladt at gå på arbejde dagen efter operationen, blot bør man undgå tunge løft og gymnastiktræning af mavemuskler de første 3-4 uger.

Komplikationer
Mindre blodudtrædning i underhuden kan ses og forsvinder efter dage til uger. Større blodansamling eller betændelse i såret ses yderst sjældent. Nyt brok samme sted er yderst sjældent.

Søg læge
Ved større blødning, blodansamling eller tegn på betændelse har du altid mulighed for at kontakte klinikkens læge på tlf. 28 93 51 84. Du har også mulighed for - og ret til - at søge vagtlæge eller skadestue.